From anon, 2 Years ago, written in Plain Text.
Embed
  1. Jeg elsker ikke min kaereste mere
  2. ____________________________________________________________________________________________________
  3. ❤️  Link №1: https://bit.ly/2Si1S6i
  4. ____________________________________________________________________________________________________
  5. ❤️  Link №2: http://pausanrebu.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MjQ6Imh0dHA6Ly9zdGlra2VkLmNvbV8yX2R0LyI7czozOiJrZXkiO3M6MzM6IkplZyBlbHNrZXIgaWtrZSBtaW4ga2FlcmVzdGUgbWVyZSI7fQ==
  6. ____________________________________________________________________________________________________
  7.  
  8.  
  9.  
  10.  
  11.  
  12.  
  13.  
  14.  
  15.  
  16.  
  17.  
  18.  
  19.  
  20.  
  21.  
  22.  
  23.  
  24.  
  25.  
  26.  
  27.  
  28.  
  29.  
  30.  
  31.  
  32.  
  33.  
  34.  
  35.  
  36.  
  37.  
  38.  
  39.  
  40.  
  41.  
  42.  
  43.  
  44.  
  45.  
  46.  
  47.  
  48.  
  49.  
  50.  
  51.  
  52.  
  53.  
  54.  
  55.  
  56.  
  57.  
  58.  
  59.  
  60.  
  61.  
  62.  
  63.  
  64.  
  65.  
  66.  
  67.  
  68.  
  69.  
  70.  
  71.  
  72.  
  73.  
  74.  
  75.  
  76.  
  77.  
  78.  
  79. Jeg oplevede en hel ny følelse, da hun kom til verden, og jeg begyndte instinktivt, at trøste det grædende barn, jeg fik i favnen, imens jeg hulkede i takt med hendes gråd. For din egen og for jeres skyld. At mine sanser ville registrere lys, farver, berøringer, og kærlighed på en helt ny og enestående måde, men oplevelsen var en helt anden. For det første, så er min helt klare holdning, at du er nødt til at bekende kulør over for ham, omkring dit kysseri med andre.
  80.  
  81. Og at nogen kærlighed tager tid. Men du bør dog huske, at I er to om at bestemme, om I skal skilles og det hele, faktisk kan du afgøre det alene, det skal du bare lige huske dig selv på. Sæt ham stolen for døren — vælg for ham!!
  82.  
  83. Hvorfor kan jeg ofte ikke mærke, at jeg elsker min kæreste? - Men nej, sådan var det ikke og ej heller da han kom ud!
  84.  
  85. For 2 år siden var jeg lykkelig. Levede det fede liv. Var dybt forelsket i min kæreste. Vi rejste og hyggede os i alt hvad vi lavede. Så kom besværlig graviditet. Så kom traumatiserende fødsel. Så kom kolik i 8 måneder. Så kom high need baby, med en masse sociale begrænsninger. Så flyttede vi tættere på familien. Havde brug for støtte. Men fik ingen støtte. Al for lidt overskud, al for mange søvnløse nætter, al for megen hensyn til babys behov. Ja det har drænet vores forhold fuldstændig. Det har egentlig været sådan siden et par måneder efter vi fik den lille. Men vi har kæmpet for at få det til at fungere. Det SIDSTE jeg ønsker er at skulle skilles. Er blevet gift for halvandet år siden. Det sidste jeg ønsker er at dele min baby. At jeg ikke kan være der for ham, høre ham, trøste ham, sikre at alt er ok med ham. Men hvad skal jeg gøre. Jeg har så meget had efterhånden. Har længe tænkt jeg kun var sammen med ham af hensyn til mit barn, fordi jeg ikke turde lade ham være alene med ham. Han får jo nok en ung kæreste uden børn og så skal mit barn passes af en mand jeg ikke synes har en skid ansvar og en ung pige. Det magter jeg ikke, Hvad fanden gør jeg? Her sidder jeg i vores nye hus. Med alle mine drømme om en lykkelig fremtid. Og manden er kørt i vrede. Han har bare skuffet mig så meget. Er uforsigtig med den lille, lader ham sove ude for lukkede vinduer babyalarmen er gået i stykker for han mener han kan høre ham. Han lader ham ofte lege længe uden at kigge til ham. Idag gik han 3 meter væk fra puslebordet og hentede hans hjemmesko mens den lille lå på det. Det tager mindre end 2 sek så ville han ligge på gulvet hvis han rørte sig det mindste. Hvordan kan han gøre det????? Jeg er SÅ skuffet.... Jeg elsker ham ikke mere, jeg hader ham! Og jeg vil ikke give mit barn i armene på ham når jeg ikke er der. Han passer simpelthen ikke på ham som man skal med en 1 årig vild dreng!!! Uden at kende dig og jeres forhistorie, vil jeg tillade mig at kommentere dit indlæg, da jeg føler et element af genkendelse. Efter at have født vores ældste datter i dag tre år gammel , havde jeg det til dels med min mand, som jeg tror du beskriver at have det med din. Han kunne intet gøre godt nok eller rigtigt nok og jeg følte egentlig heller ikke at jeg elskede ham. Alt dette bundede faktisk i en fødselsreaktion som først er blevet løsnet op efter lillesøsters fødsel og med hjælp fra en fantastisk SP. Så uden at du må føle dig stødt, for jeg har stor respekt for din situation og dine følelser, men måske skulle du prøve at kigge indad først hvis ikke du allerede har gjort dette. Selvfølgelig er der gnidninger - det er der jo altid fra tid til anden. Men i dag ved, anerkender og respekterer jeg at min mand er den bedste, mest ansvarsfulde og kompetente far der findes og han elsker dem ligeså højt som jeg gør. Og han elsker mig endnu højere - og omvendt. Held og lykke - jeg ønsker det bedste for jeres lille familie. Jeg er fornylig blevet enlig mor, jeg har et sæt tvillinger fra 2009 dec. Det drænede os vores forhold helt sindssygt, og når den ene ikke kæmper samme retning om den anden - så er det dømt tilat mislykkedes... Og det gjorde det.... Jeg syntes ikke man skal blive i et forhold - for børnenes skyld. De indånder den luft i render rundt og skændes i - os selvom man venter til de sover. Livet er simpelthen for kort til at leve i et forhold der ikke fungerere.. For mit vedkommende skal det leves på bedste vis. Alt det du går og er bekymret for ved jeg ikke hvordan man lige løser, måske snakker med famlierådgivere inde på mødrehjælpen, måske de har nogle gode tips og råd? Mht at han møder en ny pige - så ja, det gør han jo nok på sigt, men det er desværre det sure med det søde, og det er aldrig nemt, men måske hun faktisk kunne hjælpe ham i faderrollen... Mon ikke du os finder en ny på et tidspunkt....? Men et eller andet sted har barnet jo brug for begge forældre, og så må i på en eller anden måde få det til at fungere.. Han har måske nogle ting han skal lære og ligeså for dig... Han er vel ikke interesseret i at der skal ske hans øjesten noget...? Håber det flasker sig for dig på bedste vis.. Måske i ville have godt af at tage i parterapi mht at få afklaret fremtiden og få sagt de ting der betyder noget uden nogle skrider m. Jeg vil helt klart anbefalde jer til at gå i parterapi. Kæmp for jeres forhold. Jeres barn er stadig lille og det er de fleste bliver skilt, når barnet er lille omkring 1 år , da det er så hårdt at blive forældre, og vænne sig til sin nye rolle. Så synes jeg også at du måske skal kigge lidt på dig selv. Det kan jo være at du har en lille fødselsreaktion. Alt er værd at tage med og undersøge. Mht at din mand ikke bruger babyalarm istykker og vinduerne er lukket. Så er det fuldstændig lige som jeg gør. Bruger aldrig babyalarm, og når min søn sover udenfor, så er alle mine vinduer og døre lukket. Det er jo vinter Jeg ved at min søn plejer at sove i 2 timer, så når vi nærmere os de 2 timer bliver jeg mere opmærksom om han er vågen. Men nu er han også kun 6 mdr. Min andre børn sov også uden for med samme forhold. Der plejer jeg bare at kigge på barnevognen, for at se om den bevægede sig eller de sad op. Måske er det det samme din mand har i tankerne. Tag en snak med ham uden at bliver sur og råbe om han er interesseret i at redde jeres forhold. Hvad han selv synes i skulle gøre, hvad er han forventninger mht jeres bare og hvad er dine? Hvorfor han gør som han gør med jeres barn skal spørges uden beskyldninger. Mænd er meget nærtagende Jeg håber at i kan redde forholdet, og husk at ALLE har det svært, når de bliver forældre. Hey du Jeg er fra en helt anden gruppe, men vil lige komme med mit besyv.. Vi har også haft en noget kaotisk jul... Vi har det aldig sjovt, og jeg føler det virkelig akavet at lave kæresteting sammen. Min kæreste synes vi skal kæmpe for det, med hjælp fra en parterapeut - men som tingene er nu kan jeg ikke gå helhjertet ind i det, for jeg har i bund og grund ikke lyst til at vi skal være kærester... Det er ikke ligesom i din situation, for her har han ikke gjort noget 'forkert' - det er bare ligesom ikke dét! Tanken om at skulle flytte fra vores hus, og kun være en del af halvdelen af S's liv slræmmer mig totalt - og ikke mindst de konsekvenser jeg ikke kender endnu. Det var ikke til meget hjælp, men du er i hvert fald ikke alene i verden om at have det sådan : Jeg håber i finder ud af det der er bedst for jer - og selvfølgelig på en ordentlig måde. Kom ned med det samme! Han taler med en anden voksen, og stiller sig ca. Jeg kender jo SLET ikke til jeres situation overhovedet og det kan sagtens vaere, at der er andre ting han goer forkert som du med god grund ikke kan acceptere? Men udfra det du skriver, lyder det lidt som om, at du ikke syned han er forsigtig og grundig nok, naar han tager sig af jeres barn. De fleste moedre kan sikkert nikke genkendende til dette Jeg synes ikke du skal blive hos ham p. Du skal ikke gaa rundt og vaere sur og trist, for det hjaelper ikke nogen. Jeg vil ogsaa foreslaa parterapi til jer. Maaske kan i laere noget nyt? Jeg ville, hvis jeg stod i din situation, forsoege alt foer jeg tog en beslutning om, at forlade min mand. Du skriver ogsaa, at du har vaeret meget forelsket i ham engang. Han er sikkert stadigvaek den samme, bare stresset ligesom dig efter, at have faaet barn. Det er haardt, men det skal nok blive bedre I har haft det ekstra haardt p. Jeg har vaeret alene med min datter fra dag 2, siden hun blev foedt. Jeg har en mand, men han er med gode grunde meget optaget og jeg har vaeret helt alene om ALT. Jeg vidste dog paa forhaand, at det ville blive saadan og derfor beklager jeg mig heller ikke. Men, derfor er det ingen hemmelighed, at det er PISSE HAARDT til tider Op med humoeret, proev og se om du ikke kan forelske dig i manden, du elskede for nogle aar siden og proev om terapi kan hjaelpe jer paa vej Hvis ikke, jamen saa er det nok det bedste, at i flytter fra hinanden. Held og lykke Puha en trist tråd! Det er jo svært, at sætte sig i dit sted, hvordan du præcis har det, hvordan din mand oplever situationen. Herhjemme snakker vi meget om, at vi har lovet vores dreng, da vi ønskede ham, at vi vil kæmpe og kæmpe for, at han kan vokse op sammen med os begge. Vi fik ham af kærlighed, så vi må altid kæmpe for, at bevarer og konstant finde kærligheden frem. Som en kollega til mig engang sagde... Vi har flere venner, som har dele børn og puha sikke et liv man så får med skænderier og problemer. I mit liv, ville jeg kæmpe for, at finde kærligheden og forståelsen for hinandens forskellighed. MEN igen, det er mig og mit liv. Tænker på dig:- Vil starte med at sende dig et kæmpe kram, det lyder rigtig hårdt og der er da ikke noget at sige til at det tager al Jeres energi. Jeg tror godt jeg kan sætte mig ind i dine følelser omkring din mand, jeg tror ikke jeg har haft dem i så voldsom grad som du beskriver dem, men jeg har arbejdet hårdt på at f vendt skuden, for ikke at nå dertil. Jeg oplever ofte at min mand gør ting med vores datter som jeg aldrig selv ville gøre, og jeg rettede på ham konstant. Jeg ville ikke selv kunne leve med at vores datter stod og sov, uden at vinduet var åbent, men det kan han ligesom største delen af vores forældre måske har gjort det samme. Han har præsteret i en hel weekend at se stort på hendes rytme, køre ud og kigge på bil med sin mor da hun skulle sove sin middagslur, hvorfor hun blev flyttet 4 gange under hendes lur, jeg havde aldrig gjort det, og blev temmelig oprevet da jeg fandt ud af det. Jeg var efter ham med alt, han skulle holde hende rigtigt, holde flasken rigtigt læs. Han skulle lukke bleen, med præcis samme mellemrum som jeg selv, han skulle ikke putte, for det kunne han alligevel ikke gøre godt nok osv. Det var ikke nemt, og det har taget mig lang tid, men jeg er nået frem til at kunne berolige mig selv med at vi giver hende noget forskelligt. Jeg giver Lærke strukturen somjeg tror på at god for hende, jeg giver hende noget rolighed, tryghed og omsorg og han giver hende noget andet. Han kaster med hende selvfølgelig kontrolleret, selvom jeg aldrig ville gøre det på samme måde. Vi måtte have en rolig snak om det, og fandt en løsning vi begge kunne leve med. Jeg måtte leve med og lærke klarer helt sikkert at hun ikke får en ren ble som det første ville hun jo heller ikke få hvis hun sov 2 timer mere! Når tanken om at jeg bare ikke orker min mand og hans indblanden kommer til mig, forsøger jeg at vende den om, ville det i virkeligheden være lettere hvis vi ikke var sammen? Så ville jeg ingen mulighed have for at påvirke den måde tingene bliver gjort på. Jeg har simpelthen været nødt til at acceptere at tingene kan gøres på flere måder, også selvom at det indimellem slet ikke er i min ånd og indimellem smerter mit moderhjerte fordi jeg kan høre Lærke græde. Men jeg må vælge de vigtigste kampe og selv give mig lidt indimellem. Men vi holder ud og jeg er sikker på det nok skal komme til at blomstre igen. Hvis din mand er til det og hvis du er klar til at erkende at der findes flere modeller af verden, så ville jeg nok sge noget hjælp. Herhjemme er manden desværre SLET ikke til den slags. Jeg håber virkelig at i kan finde energi til at kæmpe sammen, eller finde ud af at skilles i ro, med respekt for hinanden. Jeg tror bare den er nemmere at finde hvis man stadig har noget at kæmpe for mange tanker til Jeres lille familie I en gribende og livsbekræftende reportageserie følger man otte døve danskeres utrolige og bevægende vej ud af stilheden, og ind i en verden hvor de kan høre igen. De følges før, under og efter en operation, som forandrer deres liv og giver dem hørelsen tilbage. Men vejen til at leve med hørelse er benhård. Da jeg ikke længere kunne sove, hoppede jeg i badekarret, hvor det lune vand mildnede smerterne. Da der var 6 min. På hospitalet blev veerne mere sporadiske, der var nu 10 og 15 minutter imellem dem. Da jeg ikke længere kunne sove, hoppede jeg i badekarret, hvor det lune vand mildnede smerterne. Da der var 6 min. På hospitalet blev veerne mere sporadiske, der var nu 10 og 15 minutter imellem dem.
  86. For det første: Det er ikke unormalt, at kærligheden og tiltrækningen falder med tiden — især hvis man flytter sammen. Og det betyder, at jeg tør sige at jeg har det skidt. Er selv kommet forholdsvist meget til hægterne — har bla ikke grædt i 4 dage :- Kom fortsat gerne med jeres met. Han har lige nu lagt det over til dig at bestemme om han skal flytte ind på gæsteværelset!. At mine sanser ville registrere lys, farver, berøringer, og kærlighed på en helt ny og enestående måde, men oplevelsen var en helt anden. Begge situationer handler om at have lyst til noget uden at gennemføre det. Og som du selv skriver, er det et rigtig vigtigt emne at gøre opmærksom på. Der plejer jeg servile at kigge på barnevognen, for at se om den bevægede sig eller de sad op.
  87.  
  88.  
  89.  
  90.  
  91.  
  92.